/customers/kenja.dk/kenja.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/plugins/wp-cache/wp-cache-phase1.php Kenja & Co » Glæde

feb 14 2014

Glæde

I dag skulle jeg til kontrol på gigtambulatoriet. Jeg skulle høre hvordan gårsdagens blodprøver så ud. Lægen – som jeg ikke kendte – spurgte mig hvordan jeg har det. Jeg svarede at jeg havde det rigtig godt – og at jeg skulle på arbejde på mandag.

Ja det skal du da svarede han Smiley med åben mund 
Mine immunforsvarstal ser fine ud. Min cpr. var 4 – den skal være under 8 for at være indenfor normalområdet så det er jo fint. Mit nyretalt ser fint ud (på det niveau det plejer at være) og han synes jeg så frisk ud og skulle da absolut bare se at komme i gang.

Han var vældig flink og forklarede en del om influenza. Der var 3 læger der var ramt af det – deraf den læge der gik stuegang den dag hvor jeg fik at vide jeg havde influenza. De tror nu ikke det er mig der har smittet. Man smitter allerede dagen før det bryder ud og så vist et par dage efter. Og der var gået 5 dage. Men uanset det så kan det jo komme fra hvemsomhelst. JEg aner jo heller ikke hvem der har smittet mig.

På vejen hjem skulle vi lige forbi Storcentret så jeg kunne få købt et buskort til på mandag. Senere på formiddagen kom min mand med denne fine orkide til mig…

BILLEDMAPPE13-1

Nu har jeg to og de står så fint og pynter i køkkenvinduet

2014-02-14 12.21.04-1

Jeg er så glad for dagens raskmelding. Min chef grinte da jeg sagde jeg var løsladt – han var vist fint tilfreds med at jeg kommer igen på mandag. Så det er jo perfekt. Skal dog til nyrekontrol tirsdag formiddag – men som han sagde – det skal jeg altså passe. Jeg havde lidt dårlig samvittighed over at starte med at sige jeg skal gå et par timer – men der var ingen sure miner overhovedet. Jeg har prøvet at få en anden tid – men kan først få en om 1½ måned – og det er for lang tid da jeg skal have noget medicin derude.

Skal til hundetræning i morgen hvilket jeg glæder mig meget til – medmindre det står ned i stænger

Nu vil jeg slappe af med en kop te og nusse min hund. God weekend til jer alle

6 responses so far

6 Responses to “Glæde”

  1. mosekonen siger:

    Til lykke med det :-) Hvor jeg dog forstår din glæde.
    God weekend og god fornøjelse med hundetræningen.

  2. rejen siger:

    Dejligt at blive raskmeldt, og her mens jeg skriver både blæser det og regner, så mon ikke du får hyggedag indenfor i dag. God weekend til dig. Klem ;-D

  3. Kari siger:

    Det er dejligt at du er blevet ‘løsladt’. Det har været en hård omgang!

    Jeg håber du kommer til hunde træning. Boede du har, hvor jeg bor, så vil du få en dag hjemme. Her regner go stormer det!! Men jeg bor jo også langt fra dig :)

    Rigtig god lørdag og nyd dine smukke orkideer!
    Knus

  4. Madame siger:

    Tillykke med løsladelsen – hvor er det dejlig for dig! Og sikke en smuk orkidé! Klem og rigtig god weekend.

  5. Kisser siger:

    Hvor er det godt at høre, at du er fit for fight igen.
    Og kan starte på en god hverdag igen.
    Knus og god week-end

  6. Anette siger:

    Tak allesammen – ja det er dejligt. Jeg er tidligt oppe i dag mandag – jobbet venter. Er sikker på jeg er træt når jeg kommer hjem ;) God uge :)

Leave a Reply

Blog Widget by LinkWithin